Arbejdsmiljø og sundhed
Seks procent af lønmodtagere har et højt stressniveau
12. maj 2026
DA Analyse
De fleste målinger af stress bygger på selvvurderede følelser af pres i en kortere periode. Ser man i stedet på alvorlig stress, tyder nye tal på, at omkring 5-6 pct. af lønmodtagerne har et alvorligt stressniveau.
Stress fylder meget i både den offentlige debat og i mange undersøgelser af arbejdslivet. Måling af omfanget af stress er komplekst og mange undersøgelser bygger på simple spørgsmål. Det betyder, at debatten ofte er fordrejet og i høj grad mangler nuancer.
En afgørende pointe er at skelne mellem ”at føle sig stresset” i en kortere periode og på at have længerevarende alvorlig stress, som potentielt kan være farligt for helbredet og gøre os syge.
En ny undersøgelse fra DA anvender Cohens Perceived Stress Scale (PSS) – et internationalt anerkendt og valideret spørgeskema – til måling af stressniveauet for danske lønmodtagere, se metodebilag A og metodebilag B. Målingen, som er gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik blandt 6.000 danske lønmodtagere, viser imidlertid, at omfanget af alvorlig stress er væsentligt lavere, end man ofte får indtryk af i medierne.
I DA’s undersøgelse vurderes 6 pct. af lønmodtagerne at have et højt stressniveau på baggrund af PSS, jf. figur 1. Til sammenligning svarer 19 pct. af lønmodtagerne, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Det er på niveau med andre lignende undersøgelser.
Det er imidlertid kun 5 pct., der oplyser, at de har været sygemeldte med stress inden for det seneste år. Det tyder på, at størstedelen af dem, der føler sig stressede i kortere perioder, oplever kortvarig stress, som ikke er alvorlig eller behandlingskrævende.
Mange undersøgelser måler kortvarig stress
Mange undersøgelser af stress tager udgangspunkt i, hvor ofte man føler sig stresset i en kort periode – typisk de seneste to uger. Den type spørgsmål siger noget om oplevelser af pres og travlhed her og nu, men ikke nødvendigvis om personen har symptomer på langvarig og helbredsskadelig stress.
Stress kan i kortere perioder være en naturlig og sund reaktion på øgede krav. Det er først ved længerevarende stress, at der kan opstå helbredsmæssige konsekvenser. Den nuance er vigtig, når man skal vurdere, hvor udbredt alvorlig stress er blandt lønmodtagere.
Det er også en vigtig forklaring på, hvorfor nogle undersøgelser finder relativt høje andele af personer, der føler sig stressede. Når man i stedet ser på indikatorer for alvorlig stress – fx sygemeldinger eller høje stressniveauer baseret på Cohens Perceived Stress Scale (PSS) ligger andelen betydeligt lavere.
Hvor går grænsen for stress?
PSS måler en samlet score for stress inden for den seneste måned ved hjælp af ti spørgsmål. Man kan score mellem 0 og 40 point, hvor en højere score indikerer et højere stressniveau. Der findes ingen fast klinisk grænse for, hvornår niveauet for stress kan betegnes som alvorligt.
Hvor mange der vurderes at have alvorlig stress, handler altså i høj grad om, hvor grænsen på skalaen sættes. Ifølge Lægehåndbogen, er en score omkring 25 point på PSS-skalaen udtryk for et stressniveau, der kan være behandlingskrævende.
Når denne grænse anvendes på DA’s survey, scorer 6 pct. af lønmodtagerne over 25 point og kan dermed anses for at have et højt stressniveau, jf. figur 2. Andelen ligger tæt på den andel af lønmodtagerne, der oplyser, at de har været sygemeldt med stress inden for det seneste år – nemlig 5 pct.
Det peger på, at omkring 5-6 pct. af lønmodtagerne har et stressniveau, der svarer til alvorlig eller behandlingskrævende stress. Det giver dermed et mere retvisende billede af omfanget af alvorlig stress blandt danske lønmodtagere. Se yderligere argumentation for DA’s afgrænsning i metodebilaget.
Det betyder ikke, at personer med en lidt lavere score ikke kan være belastede. Også lønmodtagere med stressniveauer lige under denne grænse kan have behov for opmærksomhed og forebyggende indsats. Men formålet med analysen er at afgrænse den gruppe, hvor stressniveauet må forventes at være så højt, at det kan være behandlingskrævende, hvis det står på over længere tid.
DA’s opgørelse ligger væsentligt lavere end Den Nationale Sundhedsprofil, som estimerer, at ca. 26 pct. af lønmodtagerne havde et højt stressniveau i 2025. Tallet bliver ofte fremhævet i den offentlige debat som et udtryk for, hvor mange der er alvorligt ramt af stress. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvordan tallet er opgjort og derfor også, hvad det kan bruges til.
Den Nationale Sundhedsprofil anvender nemlig ikke et fast tærskelniveau for PSS-scoren til at definere et højt stressniveau. I stedet bygger opgørelsen på et relativt mål, hvor grænsen er fastlagt ud fra de 20 pct., der scorede højest på PSS i undersøgelsen fra 2010. Det fremgår også af rapporten fra 2025, at tallet ikke bør anvendes som et direkte mål for forekomsten af stress i befolkningen, men snarere som en referenceværdi til at følge udviklingstendenser og forskelle mellem forskellige sociodemografiske grupper, jf. metodebilag B.