Løn og ansættelse

Danske lønmodtageres købekraft i top i EU

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Danske lønmodtagere har genvundet købekraften efter inflationskrisen og haft en markant stærkere reallønsfremgang end i sammenlignelige europæiske lande. Lavere inflation og stigende lønninger har siden 2015 sendt Danmark i front.

Danske lønmodtagere på DA-området har genvundet købekraften efter inflationskrisen i 2021 og 2022, og reallønnen er steget markant mere end i sammenlignelige europæiske lande. I perioden fra 2015 til 2025 er reallønnen i Danmark samlet set steget med ca. 12 pct., jf. figur 1. Det er over dobbelt så meget som i Tyskland, hvor reallønnen er vokset ca. 6 pct. i samme periode.

Der tages udgangspunkt i lønudviklingen i de hovedbrancher i den private sektor, som er dækket af DA’s internationale lønstatistik; fremstilling, bygge og anlæg, handel og transport. DA-området dækker ca. halvdelen af den private sektor i Danmark.

Når reallønnen for danske lønmodtagerne på DA-området er steget mere end for privat ansatte i andre lande, så skyldes det, at inflationen har været lavere i Danmark end i andre EU-lande, jf. bilagstabel 1. Lønudviklingen på DA-området har i perioden ligget nogenlunde på linje med andre sammenlignelige lande, jf. også nedenfor.  

Siden 2015 er inflationen i Danmark steget med ca. 21 pct., hvor især stigende priser på fødevarer har trukket op. En række andre forbrugsgrupper (f.eks. biler, tøj og elektronik) har imidlertid trukket ned i det samlede indeks og mere end modsvaret prisstigninger på fødevarer. Samtidig har lønningerne steget med ca. 36 pct. Det betyder, at lønmodtagerne i dag samlet set kan købe mere for deres lønindkomst end i 2015.

Den danske realløn faldt markant under inflationskrisen i 2021-2022. Siden 1. kvartal 2023 har udviklingen imidlertid været positiv, og i løbet af 2024 blev lønmodtagernes købekraft genoprettet. Til sammenligning har mange europæiske lande oplevet en langsommere genopretning og dermed en mindre fremgang i deres købekraft. I en international sammenligning står danske lønmodtagere derfor stærkt.

En direkte sammenligning med nabolandene – Tyskland, Sverige og Norge – understreger forskellen. I perioden 2015-2025 har prisudviklingen generelt været lavere i Danmark end de tre nabolandene, mens lønningerne mere eller mindre har fulgt hinanden, jf. figur 2-5.

I Tyskland er lønningerne steget med ca. 36 pct., men stigende forbrugerpriser (på næsten 30 pct. siden 2015) har begrænset reallønsfremgangen. I Sverige er priserne steget mere end lønningerne, hvilket har medført et samlet fald i reallønnen, og i begge lande er købekraften endnu ikke fuldt genoprettet til niveauet før inflationskrisen. I Norge har løn- og prisudviklingen i vid udstrækning fulgtes ad, hvilket – trods en relativt høj lønvækst – betyder, at reallønnen for privat ansatte i Norge har været stort set uændret i perioden 2015-2025.

For Danmark er det allerede muligt at opgøre reallønsstigningstakten for 1. kvartal 2026, som stiger med 3,0 pct. sammenlignet med samme kvartal året før. Udviklingen skal især ses i sammenhæng med, at elafgiften i forbindelse med finansloven for 2026 blev reduceret til EU’s minimumssats fra starten af året. Det nedsætter isoleret set inflationen med 0,8 pct.-point, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2025.

Det bidrager yderligere til billedet af, at de danske lønmodtagere samlet set har et godt udgangspunkt til at modstå, at inflationen i de kommende år potentielt vil ligger højere end de nuværende økonomiske prognoser, som forudser en forholdsvis afdæmpet inflationstakt i 2026 og 2027 på op mod 2 pct. om året.