Beskæftigelse
Bagsiden af medaljen: Relativt flere parkeres på førtidspension
28. april 2026
DA Analyse
De seneste års stærke konjunkturer har trukket tusindvis af borgere væk fra kontanthjælp. Men en betydelig del forlader ikke systemet til job – de forlader det til førtidspension. Særligt blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er overgangen til permanent forsørgelse steget markant, og det gælder især unge.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet markant over det seneste årti. Fra 2016 til 2025 er der blevet godt 70.000 færre kontanthjælpsmodtagere, så der i dag kun er omkring 84.000 kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 1.
Udviklingen er sket i en periode med gode konjunkturer og høj beskæftigelse, hvor mange virksomheder har oplevet mangel på medarbejdere og hvor ledigheden har været lav.
Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere er sket blandt både jobparate og aktivitetsparate, dvs. borgere med problemer ud over ledighed (typisk helbredsmæssige, sociale eller psykiske udfordringer), som betyder, at de ikke umiddelbart kan stå til rådighed for job.
Med 59.000 udgør aktivitetsparate langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne, og derfor fokuseres på denne gruppe i resten af analysen.
Mange aktivitetsparate ender på førtidspension
Det store fald i antal kontanthjælpsmodtagere bliver ofte udlagt som en stor succes, men bagsiden af medaljen er, at en stor del af de borgere, der forlader kontanthjælp, ikke kommer videre i job, men i stedet overgår til førtidspension mv. (dvs. inkl. seniorpension og tidlig pension).
Blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er det således 25 pct., der overgår til førtidspension mv.
Det er dog værd at bemærke, at nogenlunde samme andel overgår til selvforsørgelse, mens omtrent 17 pct. – til trods for at de har andre problemer udover ledighed – lykkes med at finde arbejde, jf. figur 2.
Markant stigning i overgangen til førtidspension
En del af faldet i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal således ses i sammenhæng med, at mange overgår til permanent offentlig forsørgelse i stedet.
Andelen af aktivitetsparate, som overgår til førtidspension mv., er steget markant de seneste ti år. Det betyder, at andelen i dag er mere end 9 procentpoint højere end i 2012, som var året før, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, jf. figur 3.
Reformen havde blandt andet til hensigt at reducere antallet af personer på førtidspension.
Overgange til førtidspension sker ikke kun direkte fra kontanthjælp. Med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 blev ressourceforløb indført som et centralt redskab for borgere i risiko for førtidspension. Mange nye førtidspensionister har derfor forud været igennem et eller flere ressourceforløb, som ofte iværksættes efter længere forløb på offentlig forsørgelse – typisk kontanthjælp, men også sygedagpenge og andre ydelser.
I ressourceforløbene afprøves og udvikles arbejdsevnen, men for langt hovedparten munder forløbene alligevel ud i en tilkendelse af førtidspension. Ca. 63 pct. af personerne på ressourceforløb overgik efterfølgende til førtidspension mv. i 2025, hvilket er en stigning på omkring 20 procentpoint i forhold ti år tidligere. Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen blev ressourceforløb afskaffet pr. 1. februar 2026.
Overgangen til førtidspension er tredoblet blandt unge
Stigningen i overgangen til førtidspension mv. er særligt markant blandt unge. Andelen af unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som overgår til en førtidspension, er tredoblet siden 2012. Det betyder, at 18 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år i dag overgår til førtidspension mod 6 pct. i 2012.
Ligeledes er andelen af 60-64-årige, som overgår til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, steget markant fra 33 pct. i 2012 til 57 pct. Stigningen blandt seniorer skal ses i sammenhæng med indførelsen af seniorpension og tidlig pension i perioden.
Blandt de øvrige aldersgrupper har der været væsentlige mindre ændringer i andelen, som overgår til førtidspension. Andelen blandt 30-39-årige er faldet en anelse fra 2012 til 2025, mens andelen blandt 50-59-årige er steget, jf. figur 4.
Kontanthjælp falder, men ambitionen om færre på varige ydelser udfordres
Udviklingen viser, at det markante fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke entydigt kan læses som en succes i forhold til at få flere borgere varigt tilbage på arbejdsmarkedet.
En betydelig del af faldet skyldes, at mange – særligt blandt de aktivitetsparate – forlader kontanthjælp og i stedet rykker over på førtidspension mv. Dermed flyttes en del borgere fra midlertidig til permanent offentlig forsørgelse, selv i en periode med høj beskæftigelse og stor efterspørgsel efter arbejdskraft.
Udviklingen udfordrer ambitionen om, at færre skal ende på varige ydelser, og peger på et behov for at se nærmere på, hvordan indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er indrettet.
Når hver fjerde i gruppen ender på førtidspension mv., rejser det spørgsmålet om, hvorvidt der i tilstrækkelig grad arbejdes systematisk med at fastholde og udvikle arbejdsevnen og skabe realistiske beskæftigelsesperspektiver – også for borgere med betydelige helbredsmæssige eller sociale udfordringer.
Særligt bekymrende er udviklingen blandt unge, hvor en tidlig overgang til permanent forsørgelse indebærer stor risiko for livslang afstand til arbejdsmarkedet.