Overenskomst og arbejdsret

Sådan er DA's rolle i overenskomstforhandlinger

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

DA har to hovedopgaver ved overenskomstforhandlinger: For det første sikrer vi, at alle forlig holder sig inden for samme ramme. For det andet forhandler vi vilkårene for de overenskomster, hvor parterne ikke bliver enige. Vores overordnede mål er at sikre aftaler, der bidrager til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

I Danmark bliver løn- og ansættelsesvilkår fastsat i overenskomsterne og ikke ved lovgivning. I stedet forhandler fagforbund og arbejdsgiverorganisationer vilkårene ved overenskomstforhandlingerne.

Her aftaler de hvor meget lønnen skal stige, om du skal have pension, hvor mange uger med fuld løn du får under forældreorlov, og om du f.eks. har ret til løn, når du efteruddanner dig.

På det private arbejdsmarked er det DA, der koordinerer overenskomstforhandlingerne. De mere end 500 overenskomster udløber samtidig – altid den sidste dag i februar i det år, de skal fornys. Sidste gang, der var overenskomstforhandlinger, var i 2020.

Selve forhandlingerne finder sted mellem DA’s medlemsorganisationer og deres respektive modparter på forbundssiden. DA skal godkende samtlige forlig.

Konflikt eller enighed?

Parterne aftaler fra gang til gang, hvor lang tid overenskomsterne gælder. Det er typisk to eller tre år. Så længe overenskomsterne løber, er der fred på arbejdsmarkedet. Det er med andre ord forbudt at strejke. Først, når overenskomsterne er udløbet og skal fornys, må lønmodtagerne strejke, og arbejdsgiverne må foretage en lockout – hvis parterne altså ikke kan blive enige om indholdet af de nye overenskomster.

Det smarte ved den danske model og den lange periode med fredstid er, at vi koncentrerer muligheden for strejker og lockouts til en kort periode, mens overenskomsterne er til forhandling. Det giver et langt mere stabilt arbejdsmarked, end vi ser i andre europæiske lande, hvor der konstant er risiko for strejker.

Det forstyrrer befolkningen generelt, hvis f.eks. den offentlige transport pludselig lukker ned, og det kan også ramme landets produktion og velfærd hårdt – til skade for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

DA spiller flere roller under forhandlingerne

Overenskomstforhandlingerne er et komplekst forløb, der er delt op i flere faser. I DA taler vi generelt om tre faser: forberedelsen, gennemførelsen og afslutningen.

Her kan du læse om alle tre faser:

Forberedelsesfasen – året før forhandlingsstart

I året op til overenskomstforhandlingerne forbereder DA det grundlag, som arbejdsgiverne går til overenskomstforhandlingerne på.

Forberedelsen går ud på at blive enige om målsætninger og identificere særlige udfordringer. Det er DA’s bestyrelse, der godkender det samlede grundlag, så arbejdsgiverne går til forhandlingerne med fælles fodslag.

Som en del af forberedelsesfasen, beslutter DA og medlemsorganisationerne, hvilke overenskomster der skal være såkaldte gennembrudsområder. Det vil sige, at vi finder overenskomster, som skal forhandles færdig, før de øvrige brancher kan gå i gang med deres forhandlinger.

Der er tale om to overenskomstområder – et på mindstebetalingsområdet (hvor man selv forhandler løn hvert år) og et på normallønsområdet (hvor din løn er fastsat direkte i overenskomsten).

Gennembrudsområdet på mindstebetalingsområdet er industrioverenskomsterne mellem Dansk Industri og CO-industri, og på normallønsområdet er det Fællesoverenskomsten mellem Dansk Industri og 3F Transport.

Gennemførelsesfasen – februar og marts

Så snart der foreligger et gennembrudsforlig, kan forhandlingerne om alle de øvrige overenskomster gå i gang rundt omkring hos alle DA’s medlemsorganisationer og deres modparter i fagbevægelsen.

Her er det DA’s opgave at sikre, at de resterende overenskomster bliver fornyet inden for den ramme, som blev fastlagt af gennembrudsforliget – og det grundlag, som i øvrigt er besluttet af DA’s bestyrelse forud forhandlingerne.

I denne fase rådfører forhandlerne i DA’s medlemsorganisationer sig med DA for på den måde at sikre, at DA kan godkende forligene. DA’s rolle er derfor kort sagt at koordinere og godkende alle de overenskomster, DA’s 11 medlemsorganisationer forhandler sig frem til med fagbevægelsen.

Afslutningsfasen – marts og april

I midten af marts måned er der sædvanligvis indgået forlig for godt 9 ud af 10 lønmodtagere. På det grundlag kan forhandlingerne i Forligsinstitutionen om et mæglingsforslag gå i gang.

Hvis der på et overenskomstområde ikke er opnået enighed om en ny overenskomst, bliver overenskomsten fornyet med mæglingsforslaget. Mæglingsforslaget siger, hvilke vilkår der skal gælde i den næste overenskomstperiode. Det er forligsmanden, der er udpeget af beskæftigelsesministeren, der indkalder DA og FH til forhandlinger.

Når mæglingsforslaget er forhandlet på plads, sender forligsmanden det til afstemning blandt arbejdsgivere og lønmodtagere. Hvis det bliver vedtaget, er alle overenskomster – også dem der ikke var enighed om under forhandlingerne – fornyet, og dermed er overenskomstforhandlingerne slut.

Bliver det forkastet, er alle overenskomstforlig – også dem, der var enighed om – faldet til jorden, og der kommer storkonflikt. For alle parter er en storkonflikt ekstrem dyr og bliver sædvanligvis afsluttet med et regeringsindgreb. Der har ikke været storkonflikt på det private arbejdsmarked siden 1998.