Overenskomst og arbejdsret

Hvad er Forligsinstitutionen?

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Forligsinstitutionen er et vigtigt redskab i overenskomstforhandlingerne. Den har i mere end hundrede år været med til at få aftalerne til at falde på plads.

I daglig tale bliver bygningen ofte omtalt som ’forligsen’. Men Forligsinstitutionen – som den retteligt hedder – spiller med dens tre forligsmænd og 21 mæglingsmænd en nøglerolle i overenskomstforhandlingerne. Men hvad foregår der egentlig inde i Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads?

Institutionen har eksisteret siden 1910 og har dannet ramme om talrige kriser, konflikter og kompromisser. Som redskab både i de offentlige og private overenskomstforhandlinger, er der ofte kommet forhandlere fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside ud af den gamle bygning, når en ny aftale er faldet på plads.

Forligsinstitutionens rolle

Overenskomstforhandlinger sker, når overenskomsterne på et givent område er ved at udløbe. På DA's område udløber langt hovedparten af aftalerne altid 1. marts i et givent år. Forhandlingerne følger deres vante spor i perioden op til 1. marts, og forligsinstitutionen bliver – medmindre noget går skævt – først rigtigt involveret i processen, når udløbet af aftalerne for alvor nærmer sig i løbet af februar måned.

Her indkaldes DA og FH af forligsinstitutionen, hvor de skal redegøre for, hvordan det går. For at give forhandlingerne en deadline, varsles der konflikt på en given dato - typisk 1. marts. Forligsinstitutionen kan udsætte konflikten, hvis den finder det nyttigt. At der varsles strejke og lockout, og at de bliver udsat, er en helt almindelig del af overenskomstforhandlingerne.

Ind over målstregen

Hvis forhandlingerne går, som de plejer, vil hovedparten af overenskomstforligene være på plads ved udløbet af de første 14 dages udsættelse af konflikten. Herefter indkalder forligsinstitutionen DA og FH til forhandlinger i ’forligsen’ på Sankt Annæ Plads. Målet er at lave et såkaldt mæglingsforslag, der kan få de resterende forhandlinger med ind over målstregen.

Forhandlingernes varighed varierer, men hvilke temaer, der bliver mest centrale, er forskellige fra overenskomstforhandling til overenskomstforhandling.

Nogle gange er der områder og overenskomster, som parterne selv ikke kan komme til enighed om. Det er her mæglingsforslaget kommer ind i billedet. Mæglingsforslaget bestemmer nemlig, hvad indholdet af disse overenskomster bliver.

Afstemning om mæglingsforslag

Når der stemmes om mæglingsforslaget, stemmer lønmodtagerne og arbejdsgiverne om alle overenskomster under ét. Det er det, der kaldes sammenkædning. Det betyder, at alle områder kan havne i konflikt, hvis der bliver stemt nej til mæglingsforslaget.

Hvis alt går som det skal, bliver DA og FH enige med forligsmanden om et mæglingsforslag, som derefter skal til afstemning blandt både arbejdsgivere og lønmodtagere, og hvis begge stemmer ja er alle overenskomsterne fornyet.

Du kan få et dybere indblik i Forligsinstitutionen i DA's bog om institutionens rolle i den danske aftalemodel. Læs mere her.