Beskæftigelse
Dobbelt så mange 70-74-årige i beskæftigelse på tre år
22. april 2025
DA Analyse
Danske seniorer på 70 til 74 år har haft den største stigning i beskæftigelsen i EU de seneste år, hvilket blandt andet gør, at Danmark har overhalet Sverige og Norge. Dan-mark ligger nu nummer fire blandt lande med flest 70-74-årige i arbejde.
I 4. kvartal 2024 var godt 14 procent af de 70-74-årige i arbejde i Danmark, hvilket er en fordobling i forhold til 4. kvartal 2021. Hermed er flere danske seniorer i arbejde end i Sverige og Norge, hvor henholdsvis godt 12 og 10 procent af de 70-74-årige er i beskæftigelse.
De senere år er beskæftigelsen blandt 70-74-årige i Sverige også steget, men ikke nær så meget som danske seniorer. I Norge er beskæftigelsen blandt de 70-74-årige en anelse lavere end i 4. kvartal 2021, jf. figur 1.
Den store stigning blandt danske seniorer er godt hjulpet på vej af reformer. Således er fol-kepensionsalderen gradvist blevet sat op de seneste år, hvilket har ændret normerne for, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derudover har indførelse af senior-præmien og muligheden for at arbejde uden modregning i folkepensionen skabt yderligere incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet, ligesom de gode konjunkturer i perioden også kan have bidraget til stigningen. Det er ikke kun de svenske og norske naboer, som danske seniorer giver baghjul. Det gæl-der også alle øvrige EU-lande. Således har danske seniorer mellem 70 til 74 år haft den største stigning i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2021 til 4. kvartal 2024. Kun seniorer i Let-land har haft en stigning i beskæftigelsen, som kommer tæt på Danmark, jf. figur 2.
Med den store stigning i beskæftigelsen de seneste år er Danmark nu blandt de lande, hvor 70-74-åriges beskæftigelse er højest. Kun Island, Letland og Estland har en højere beskæfti-gelsesfrekvens end Danmark, jf. figur 3. Til sammenligning lå Danmark i midterfeltet i 4. kvartal 2021, hvor 70-74-årige i Danmark kun havde den 14. højeste beskæftigelse blandt de 29 lande.