Beskæftigelse
Vi kan takke seniorerne og de internationale medarbejdere for den rekordhøje beskæftigelse
9. december 2024
Debatindlæg
Seniorer og internationale medarbejdere har været afgørende for beskæftigelsesfremgangen i Danmark de seneste årtier, og begge grupper har bidraget med både at styrke dansk økonomi og virksomhedernes vækstmuligheder. Det er vigtigt at huske på.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
For nyligt bragte Børsen et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, som desværre gav et skævt billede af de seneste mange års udvikling på det danske arbejdsmarked. I interviewet ignorer Ane Halsboe-Jørgensen nemlig, hvor stor en succes seniorerne er på det danske arbejdsmarked.
Her vil lidt fakta være brugbart.
En ny analyse fra DA viser, at seniorernes beskæftigelse er steget med mere end 135.000 fuldtidspersoner siden 2010. Det svarer til hele 40 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen, og uden seniorernes bidrag kunne vi ikke stå med den rekordhøje beskæftigelse i Danmark, vi har i dag. Seniorerne er samtidig den medarbejdergruppe, hvor beskæftigelsen er steget mest – uden sidestykke.
Beskæftigelsesministeren kobler seniorerne sammen med internationale medarbejdere, som var de hinandens modsætninger. Det er misvisende, da det netop er de to grupper, der har været de vigtigste grundpiller i beskæftigelsesfremgangen de seneste 10-15 år.
Udover seniorerne er det nemlig vores udenlandske kollegaer, der har stået for det andet væsentlige bidrag til fremgangen på arbejdsmarkedet. Omkring 120.000 internationale medarbejdere har fundet beskæftigelse siden 2010. Det svarer til mere end en tredjedel af fremgangen blandt alle lønmodtagere. Medarbejderne er især kommet fra EU, men også fra lande udenfor EU.
Succesen blandt seniorer og internationale medarbejdere skyldes i høj grad fornuftige politiske beslutninger, der blev truffet i 00’erne og starten af 10’erne. Både i Danmark og EU.
I Danmark er der blevet gennemført reformer, som har øget efterløn- og pensionsalderen, ligesom der også løbende er blevet gennemført tiltag, som har gjort det mere attraktivt at fortsætte i job op til og efter pensionsalderen. På europæisk plan har EU-udvidelsen i 2004, 2007 og senest i 2013 givet østeuropæere adgang til det danske arbejdsmarked. Alene siden 2010 er antallet af medarbejdere fra østeuropæiske EU-lande steget med ca. 55.000 fuldtidspersoner.
Seniorer og internationale medarbejdere har således bidraget til at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft de seneste 10 år. Virksomhedernes vækstmuligheder og dansk økonomi ville have haft et markant dårligere udgangspunkt uden disse to grupper på arbejdsmarkedet. Det er samtidig en gevinst for de offentlige finanser, når flere bidrager – uanset om det er internationale kollegaer eller erfarne seniormedarbejdere, som bliver længere på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage. Det har styrket de offentlige finanser og muliggjort politiske aftaler, som har løftet Forsvaret, sat fart på den grønne omstilling, sikret investeringer i sundhedssektoren og ikke mindst givet skattelettelser til helt almindelige lønmodtagere.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at dansk politik fortsætter den reformkurs, som har været grundlaget for den økonomiske politik i de seneste 20-30 år. Der er med andre ord brug for, at politikerne også i 2020’erne tør gennemføre de rigtige og modige reformer, så det danske samfund også står et godt og trygt sted i 2040.
Debatindlæg bragt i Børsen den 9. december 2024.