Beskæftigelse
Regeringen godt på vej med reformmål, men vi skal videre
8. januar 2024
Debatindlæg
Der er brug for endnu mere ambitiøs reformdagsorden, der rækker længere end de 45.000, så der sikres grobund for, at den private sektor kan vokse i fremtiden.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Lige før jul indgik regeringen en aftale om en SU-reform, som blandt andet betyder, at SU’en fremover kun gives til normeret studietid og maksimalt fem år. Med aftalen og de øvrige reformer, som er gennemført i 2023, er regeringen godt på vej til at indfri sin reformmålsætning om 45.000 personer flere i arbejde.
Samlet set blev der i 2023 aftalt reformer, der øger beskæftigelsen med 29.000 personer i 2030. Det er ganske imponerende på bare ét år – særligt set i lyset af, at de to forrige regeringer øgede beskæftigelsen med i alt cirka 6.000 personer på godt 7 år. Men regeringen mangler fortsat at gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen med 16.000 personer for at komme i mål med sin reformmålsætning.
Hvis regeringen indfrier hele reformmålsætningen, er der udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på ca. 65.000 fuldtidspersoner frem mod 2040. Men samtidig stiger befolkningen med 300.000 personer i samme periode, og heraf bliver der 190.000 flere over 80 år. Med en kraftigt voksende befolkning bliver der kun flere opgaver, som skal løses i det danske samfund – både i den private og offentlige sektor. Der er altså god grund til at have fokus på at øge antallet af personer, som tager del i fællesskabet på arbejdsmarkedet. Der er brug for langt flere kollegaer på de danske arbejdspladser.
Der er brug for langt flere kollegaer på de danske arbejdspladser.
Desværre bliver hele stigningen i arbejdsstyrken spist op af en større offentlig sektor, hvor antallet af ansatte ligeledes stiger med ca. 65.000 fuldtidspersoner frem mod 2040, når der tages udgangspunkt i regeringens 2030-plan. Den beskæftigelse, som er til rådighed for de private virksomheder, vil med andre ord ikke rykke sig ud af stedet de næste knapt 20 år.
Og det er altså ikke nok for virksomhederne blot at bevare status quo. Det løser nemlig ikke de problemer med mangel på medarbejdere, som virksomhederne allerede i dag oplever. Hvis vi ikke gør noget, vil det også være tilfældet frem mod 2040.
Det seneste halvår tabte vi eksempelvis 46.000 job på gulvet, fordi virksomhederne ikke kunne få besat deres ledige stillinger. Og 32 pct. af servicevirksomhederne, 26 pct. af virksomhederne i byggeriet og 21 pct. af industrivirksomhederne svarer, at de kunne øge deres produktion, hvis de ikke manglede medarbejdere. Så der er stadig store muligheder for at skabe flere arbejdspladser, mere vækst og større velstand, hvis vi kan sikre virksomhederne flere medarbejdere, som de hårdt har brug for.
Derfor er det ikke nok, at regeringen bare gennemfører den resterende del af deres reformambition på 16.000 fuldtidspersoner. Et ønske til det nye år er derfor en ambitiøs reformdagsorden, der rækker længere end de 45.000, så der sikres grobund for, at den private sektor kan vokse i fremtiden.
Debatindlæg bragt i Børsen den 8. januar 2024.