Arbejdsmiljø og sundhed
Hvorfor er en SOSU-medarbejder mere syg i Egedal end i Allerød?
8. januar 2026
Debatindlæg
Sygefraværet blandt SOSU’er er historisk højt, men varierer markant fra kommune til kommune. Når forskellen mellem nabokommuner kan opgøres til en hel arbejdsuge om året, er det næppe tilfældigt – og det kalder på politisk handling.
Af Maria Bille Høeg, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening.
En gennemsnitlig kommunalt ansat SOSU-medarbejder er i dag syg 19,5 dage om året. Det viser en ny analyse fra DA.
Det svarer næsten til en hel måneds arbejde. Det er ikke bare højt – det er historisk højt. Siden 2014 er sygefraværet steget med 30 procent, og SOSU’er ligger nu markant over det kommunale gennemsnit. Det i sig selv bør vække bekymring.
Men det mest opsigtsvækkende er ikke niveauet. Det er forskellene.
For bag landsgennemsnittet gemmer sig et kommunalt Danmark, der hænger meget ujævnt sammen. I nogle kommuner ligger SOSU’ernes sygefravær på omkring 16 dage om året. I andre overstiger det 23 dage. Det er mere end en hel arbejdsuge til forskel – for det samme arbejde, under de samme nationale rammer
Tag Allerød og Egedal. To nabokommuner i samme region. Alligevel har SOSU’er i Allerød et markant lavere sygefravær end deres kolleger i Egedal. Eller se mod Nordjylland: Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev ligger side om side – men ikke side om side, når det gælder sygefravær blandt SOSU’er.
Det er svært ikke at undre sig.
For SOSU’ernes arbejde er grundlæggende det samme. Opgaven er den samme: pleje, omsorg og nærvær for ældre og svækkede borgere. Overenskomsterne er de samme. Arbejdsmiljølovgivningen er den samme. Alligevel er udfaldet vidt forskelligt.
Tallene fortæller os ikke, hvorfor forskellene er så store. Men de fortæller os noget andet, som er mindst lige så vigtigt: At højt sygefravær ikke er et uundgåeligt vilkår. For hvis nogle kommuner kan holde fraværet væsentligt lavere – og endda reducere det – så kan andre lære af det. Kun syv kommuner er siden 2014 lykkedes med at reducere sygefraværet. Det bør vække nysgerrighed.
Det høje sygefravær har meget konkrete konsekvenser. For medarbejderne, der presses yderligere, når kolleger er væk. For borgerne, der oplever mere ustabil bemanding. Og for kommunerne, der i forvejen kæmper med rekruttering og økonomi. Når næsten hver SOSU-medarbejder er væk fra arbejdet en måned om året, siger det sig selv, at regningen er høj – også for velfærden
Derfor er det på tide at stille det politisk ubehagelige, men nødvendige spørgsmål: Hvad er det, nogle kommuner gør bedre end andre? Og hvorfor bliver den viden ikke brugt mere systematisk?
Debatten om SOSU’ernes sygefravær må ikke ende i forklaringer om, at arbejdet er krævende. Det er velkendt. Den bør i stedet handle om, hvordan arbejdsmiljø, ledelse, organisering og politisk fokus konkret kan bidrage til lavere fravær – for forskellene viser, at det kan lade sig gøre.
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 8. januar 2026.