Seneste søgninger
DA's direktion
Det overordnede ansvar for DA bliver varetaget af administrerende direktør, Jacob Holbraad. Direktionen består derudover af viceadministrerende direktør Pernille Knudsen og direktør Fini Beilin.
Direktionens ansvar
Den administrerende direktør har over for bestyrelsen ansvaret for ledelsen af DA, herunder ansvaret for at bestyrelsens beslutninger bliver gennemført.
Den administrerende direktør fordeler de overordnede ledelsesopgaver mellem direktionens medlemmer. Ved den administrerende direktørs eventuelle forfald er Pernille Knudsen stedfortræder.
Direktionen har ansvaret for:
- DA’s politiske og organisatoriske virke.
- Udvikling af DA som organisation.
- Forberedelse af drøftelser og beslutninger i de besluttende organer, dvs. politikgrupper, FU-direktørgruppe, forretningsudvalg og bestyrelse.
Det tværgående direktionsansvar indebærer, at medlemmerne som led i forberedelsen og udmøntningen af direktionens beslutninger kan handle på tværs i organisationen.